Den skurk, nu spiller han igjen Chopin,
mens jeg skal skrive en af mine sange!
For fan, nu kan jeg skrive ned i flæng;
nu blir det bleke tøv med et til klange;
nu voldtar tonen dette arme ordet,
og som et orgel skjælver skrivebordet!
Min pen blir taktstok til hans melodier,
Chopin og jeg blir brødre - og genier;
et sælsomt yndigt rosenflor gror ud
paa tonestængler i papirets have;
men stanser han et øieblik - o Gud,
min store uransagelige Gud -
da visner alle over hvide grave!