Jeg synes, alverden smiler
bag zobel og skind i løn,
fordi jeg blaafrossen piler
i vaarfrak, tynd og grøn!
Dér kommer en festlig frue
i skinnende pelsverks pragt
og lysende hermelinshue - -
jeg smutter i foraarets dragt!
Skal det være en viol fra mit knaphul,
en blomst fra en vaargrøn vei - -?
Skal det være lidt fuglekvidder - -?
Kvirrevitt - - -! Faaes gratis hos mig!