Det brænder i hjertet ved nat og ved dag:
Elsker, elsker hun mig?
Thi bagom mit hjertes fortryllede slag
ligger et nagende Nei; - -
det jager bag hele min lidenskabs glød
bag freden med hodet i hendes skjød:
Elsker, elsker hun mig?
Det hænder, skjønt herlig og helt endda
sig selv hun har git til pris!
Hvad vil jeg i evigheds evighed ha -
kan mere i verden der gi's?
O - nogenting bagenom sjæl og kjød,
en flygtende lue bag mund og skjød -!
Elsker, elsker du mig?
Da tar du mit hode, din mund er hed,
dit ansigt blir lidenskabshvidt - -
og sælsomt bevæget jeg sænker ned
mit øie i dybet af dit - -
Og dog er det aldrig af kjærlighed,
- kun angsten, som spør dig foruden fred:
Min elskede - elsker du mig?