Bag et gitter af strenger
stirrer et daarligt digt.
Et ærligt skind igrunden,
men ike yppig runden
af sang og stemning og sligt.
Født af en mager moder,
af hjernens skrumpne skjød,
næret af tankefoder,
som hjernecellernes boder
i fattige timer bød - -.
Forstandens hodepine
dirrer i digtets krop -
afmægtig i sin feber
det ramser med tørre læber
sin grimme vise op.
Det rusker i sine streger,
vil løs af det grumme bur; -
det er min farligste fange
trods mange velskabte sange,
som strømmer i min natur.