Merke: Skålvekt, lur, vinger.
Mikkelsmesse er i kirkekalenderen minnedag for erkeengelen Mikael. På primstavene finner vi ofte merker som karakteriserer Mikael som hærfører mot vonde makter på dommedag, f.eks. en lur eller en skålvekt. Vekten hadde sammenheng med at han tok seg av sjelene når folk døde, og ledet dem fram til paradis. I et par strofer av "Draumkvedet" er begge disse attributtene skildret:
"Det var sankte såle-Mikjel
han bles i luren lange.
Og no sko alle såline
fram fyr domen gange.
Det var sankte såle-Mikjel
han vog i skole vikt,
so vog han alle synde-såline
bort til Jesum Krist".
Over hele landet het det at avlingen skulle være i hus Mikkelsmesse. Folk slo gjerne "skrapslått" denne dagen og spiste "skurdgrauten".
"Mikkelmessdagen var det slåttegraut (rømmegrøt) og haramat
(godmat, lefse, gomme). Den som ble først ferdig med slåtten sendte haramaten over til
de andre", het det i Bindal.
"Mikkelsmessnatt skal alle dyr være under tak. Er de ute denne natta, får de se det
de skal gjennomgå i året som kommer. Det er galt", het det i Verdal.
I gamle Bunde-regler fra Vang i Valdres står det:
"thi er de den Nat paa Marken eller æder Græs,
bliver de om Vinteren fulde af Luus".
Joh.Th.Storaker skriver:
"Hvis der Natten til St.Mikkelsdag er Sønnenvind,
skal det ikke blive nogen Drygsel i Fodret!
Thi med denne Vind kommer Havfruen med sine Kiør ind i Landet,
og disse hjælpe til at fortære Fodret".
Sammen med Juledag og Vårfruemesse ble Mikkelsmesse regnet for å være blant de
største festdagene i året. Med denne dagen sluttet høsten og man kunne ikke være
trygge for snø.
Folk spiste mikkelskake.
